Ristet brød
Gedeost
Olivenolie
Timian
Dryp skiver af ristet franskbrød med et par dråber olivenolie, drys med timian og læg en skive frisk gedeost på hvert stykke brød. Sæt brødene i en 180 gr. varm ovn til osten begynder at smelte. Server varm med en spsk. timianhonning over hver.
Hvis timianhonning ikke kan købes, kan det laves på følgende måde:
Køb en mild, flydende honning f.eks. lindeblomst honning. Hæld 1 dl af denne honning i en lille gryde, tilsæt masser af tørret eller frisk timian, varm det op til kogepunktet, tag det af varmen og lad det trække til det er afkølet. Si denne honning over i resten af honningen i glasset og bland det godt.