150 g mel
100 g margarine
50 g sukker
1 æggeblomme
1 dessertske koldt vand
¼ l piskefløde
100 g hakkede valnødder
100 g knust bitter chokolade
50 g hakket pomeransskal
flormelis



Margarinen smuldres i melet, sukker tilsættes, derpå æggeblomme og vand. Samles med let hånd. Deles i 2 lige store dele, der rulles til kugler. Disse rulles runde ud og afskæres efter en løs bund fra en lagkageform, dejen anbringes nu på to løse lagkagebunde, der ikke behøver at smøres. De bager ved 175 gr. i 20 min. Lægges på bagerist til afkøling.

Når de er kolde, lægges de sammen med flødeskum, hvori er blandet de hakkede valnødder, den knuste chokolade og den hakkede pomeransskal. Flormelis sigtes over.

Må gerne trække nogle timer et køligt sted, men ikke i køleskabet.

Luk menu