500 g mel
3 tsk. bagepulver
100 g smeltet, afkølet smør
100 g sukker
3 æg
4 spsk. orangeblomstvand eller rosenvand (det skal være til spisning og ikke duftvand)
6 spsk. rom
sigtet flormelis
vindruekerneolie til friturestegning
Sigt mel og bagepulver, rør sukker i og derefter alle de øvrige ingredienser. Ælt dejen til den er smidig. Rul dejen helt tyndt ud som til klejner, afstik den med en klejnespore eller kniv til rudeformede kager. Træk lidt i dem med fingrene, og bag dem i friture, til de er svagt lysebrune. Tag dem op med en hulske, og læg dem på fedtsugende papir, drys dem med flormelis og server.
NB – er de for tyndt udrullet, vil de ikke hæve på midten, er de for tykt udrullet bliver de for tunge.