(ca. 10 stk.)

Mørdej
200 g mel
125 g smør / margarine
1 tsk sukker
1 æg
2 spsk koldt vand

Creme
½ l mælk
2 spsk mel
1 stand vanille
reven skal af 1 appelsin
75 g sukker
5 æggeblommer

3 blodappelsiner
2 dl vand og 100 g sukker

10 spsk abrikosmarmelade

Mørdej: Hak mel og smør sammen, smuldr det med fingrene, tilsæt sukker og saml hurtigt dejen med æg og vand. Pak dejen i folie og læg den i køleskabet 1 time.
Smør 10 store lindseforme, og pres dejen ud i dem, prik den med en gaffel. Sæt formene i køleskabet ½ time.

Creme: Rør 2 dl af mælken til en jævning med melet. Kog resten af mælken med den flækkede vanille og appelsinskal, tilsæt jævningen og lad det koge godt igennem. Rør sukker og æg sammen, tag gryden af varmen og rør æggene i.

Appelsinerne: Vask 3 store blodappelsiner, og skær dem i skiver, kog dem i en sukkerlage af 2 dl vand og 100 g sukker i ca. 15 min. De må kun lige perle i kanten, endelig ikke bulderkoge.
Læg en skefuld creme i hver kageform, læg en appelsinskive ovenpå, og sæt kagerne på nederste rille i en 200 gr. varm ovn i ca. 15 min., eller til kagekanterne slipper let.
Varm abrikosmarmeladen op og læg en skefuld på hver kage. Lad dem stå lidt, inden de forsigtigt lempes ud af formene med en gaffel. Spis dem lune eller kolde evt. med flødeskum til.

Luk menu