(6 personer)

60 g flermel
60 g kartoffelmel
3 æg
125 g melis
hindbærmos

5 blade husblas
4 æggeblommer
100 g sukker
2 ½ dl mælk
½ stang vanilje
2½ dl piskefløde
6 spsk. sherry eller rom

Æggeblommerne og sukker røres hvidt, melet røres i, og sidst tilsættes de stift piskede hvider. En aflang form laves af aluminiumsfolie, som skal være ca. 35 cm lang og 20 cm bred. Hvis den blanke side af foliet vender indad i formen, behøver den ikke at smøres. Dejen hældes i formen, bages ved 200 gr. i ca. 10 min., tages ud og vendes over på sukkerdrysset papir. Den stryges med lunken hindbærmos, rulles sammen og afkøles. Dette er en roulade. Når den er helt kold, skæres den i skiver, en glasskål beklædes indvendig med disse skiver, og følgende fromage hældes i:

Fromage: Æggeblommerne røres med sukker, og mælken koges op med vaniljekorn. Den røres forsigtigt i æggemassen, og dette hældes tilbage i gryden, hvor det varmes op under stadig piskning til det tykner. Det må ikke koge. Den i 5 min. i koldt vand udblødte husblas kommes i. Det afkøles. Vin og flødeskum tilsættes. Når fromagen er ved at stivne, fyldes den i skålen, og når den er helt stiv, vendes den.

Luk menu