(6-8 personer)

skal af ½ appelsin
3 dl vand
150 g sukker
saft af 1 citron
16 blade husblas
½ dl cognac
6 dl hvidvin
150 blå druer

Vanillecreme:
½ l mæld eller fløde
½ stand vanille
75 g sukker
6 æggeblommer

Appelsinen skoldes, tørres af og skælles med en skarp kniv, så man kun får den orange skal og ikke den hvide. Skallen strimles hårfint og lægges i en gryde med vandet og sukkeret samt siet saft fra citronen. Lad dette koge i 10 min., tag det af varmen og tilsæt husblassen, der først har ligget i kold vand i 5 min. Rør rundt til husblassen er helt opløst, tilsæt så hvidvin og cognac.

I en randform lægges et lag af denne gelé, den sættes i køleskabet, til den er stivnet. Læg halve udstenede druer over og fæstn dem med et tyndt lag gelé, sæt randen i køleskabet til det er stift. Hæld resten af geléen i formen og sæt den i køleskabet.

Når randen skal spises, løsner man den med bagsiden af en opvarmet kniv i kanterne, drypper formen et par sekunder i meget varmt vand og lægger et fad over formen, hvorefter man vender den.

Vanillecrème: Mælken eller fløden koges i 5 min. med den flækkede, udskrabede vanillestang. Æggeblommerne røres med sukker, og den kogende mælk/fløde piskes langsom i. Hæld cremen tilbage i gryden og varm den forsigtigt op under omrøring til den jævner let. Den er færdig, når den ikke glider af bagsiden på en ske.
Denne creme må under ingen omstændigheder koge, gør den det, bliver den klumpet og skiller. Cremen sættes i køleskabet, den skal være helt kold inden den serveres.

NB. Både geléranden og cremen kan laves dagen før. Ingen af delene egner sig til frysning.

Luk menu