(6 personer)
300 g mandler
½ l vand
175 g sukker
3 spsk. rom eller Grand Marnier
1 spsk. citronsaft
8 blade husblas
Tilbehør: frisk frugt som salat eller en coulis af bærfrugt, se nedenfor
Kom mandlerne i kogende vand, lad dem koge op, tag dem af varmen og lad dem stå lidt, inden de smuttes. Tør de smuttede mandler i et klæde, blend dem sammen med en halv liter koldt vand. Filtrer denne blanding gennem et klæde, knug al væden ud af klædet. Væden er mandelmælk.
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 min. Varm mandelmælken op, tilsæt sukker og den udblødte husblas. Rør i mælken til den koger op. Lad den køle noget af, tilsæt rom eller Grand Marnier.
Smør en randform med en neutral olie eller med mandelolie, hæld desserten i, og stil den i køleskabet et par timer, til den er helt stiv. Løsn den i kanten med en kniv, dyp formen i meget varmt vand et lille øjeblik og vend randen ud på et fad.
NB – man kan også servere desserten i en glasskål, så den ikke skal vendes ud. I så fald kan man nøjes med 6 blade husblas.
Server med bærfrugt, der er blendet, passeret gennem en sigte og smagt til med flormelis.