(6-8 personer)
Pandekagedej
125 g mel
2 æg
2 dl mælk
50 g smør
Nøddecreme
2½ dl fløde
1 spsk maizenamel
2 æggeblommer
50 g sukker
100 g hakkede valnøddekerner
25 g rosiner
1 tsk reven citronskal
1 tsk reven appelsinskal
2 spsk cognac
Pandekagedej: Rør mel med æg og mælk til en dej uden klumper. Er der trods alt kommet klumper i dejen, kan den reddes ved at man passerer det gennem en sigte. Lad dejen hvile i 1 time. Rør det smeltede smør i, bag 10-12 tynde pandekager. Der behøver kun at komme smør på panden til den første pandekage.
Creme: Rør fløden med maizena, æggeblommer og sukker. Lad dette koge op under stadig omrøring. Tag gryden af ilden, og rør de øvrige ingredienser i. Læg en skefuld på hver pandekage og rul dem sammen. Læg dem i et smurt ildfast fad. Drys dem med lidt sukker, og sæt dem i en 225 gr. varm ovn til sukkeret smelter. Pas på det ikke branker. Serveres straks.
NB. De fyldte pandekager kan fryses ned og bages op i ovnen kort før serveringen.