(6-8 personer)
½ l mælk
75 g valnøddekerner
5 æggeblommer
100 g lynghonning
2 piskede æggehvider
Ingefærpærer:
1 kg pærer
1 citron, skrællet
300 g sukker
¼ dl Heidelbergs eddike
25 g hel ingefær
Hak nødderne groft med en kniv. Lad mælken koge op, kom nødderne i og lad dem koge i 10 min. Rør æggeblommerne med lynghonningen. Pisk den varme mælk i blandingen og sæt den over varmen. Varm den op under omrøring til den jævner ganske let. Den må under ingen omstændigheder koge. Tag cremen af varmen og vend de piskede æggehvider i. Hæld massen i en metalform og sæt den i fryseren, den skal stå der i mindst 4 timer, gerne længere.
NB. Kan man ikke få fat i lynghonning, kan man bruge akaciehonning i stedet.
Ingefærpærer: Pærerne skrælles og dels i kvarte. Blomst, stilk og kernehus fjernes. Citronen deles i både, kernerne fjernes. Pærer, citronsnitter og sukker drysses lagvis i en gryde. Eddike og ingefær kommes i. Varm det langsomt op, så sukkeret er helt smeltet, inden lagen kommer i kog. Lad det simre svagt i ca. 40 min. Afkøl pærerne i lagen.
NB. Skal disse pærer gemmes, kan man fryse dem ned i lagen.
Ingefærpærer kan bruges som en selvstændig dessert, i så fald serveres den med flødeskum pisket med lidt sukker og ingefærpulver.