(4-6 personer)

1,6 kg havtaske skåret i 2 cm tykke stykker
3 spsk. olivenolie
1 porre skåret i meget fine tern
3 gulerødder i meget fine tern
1 spsk. meget finthakket, blancheret appelsinskal
2 finthakkede skalotteløg
1 finthakket fed hvidløg
½ tsk. finthakket timian
1 finthakket laurbærblad
1 g safran
2 ½ dl fiskefond kogt på det fiskehandleren skærer fra af fisken + evt. fladfiskeben
2 dl tør hvidvin
2 ½ dl aïoli, se opskrift
kogte kartofler
6 skiver grillet franskbrød, gnedet med hvidløg og dyppet med olivenolie

Kom 3 spsk. olivenolie i en tykbundet gryde, varm op, og sauter porrer, gulerødder, skalotteløg, hvidløg, timian, laurbærblad, safran og appelsinskal. Tilsæt hvidvin og kog ind. Tilsæt fiskefond, lad det simre i 10 min. Kom den udskårne fisk i, og lad den simre nogle få min. Tag fisken op, hold den varm. Tag grønsagerne op af gryden, hold dem varme. Kog fiskefonden ind, så der er 3 dl tilbage. Pisk en skefuld af den varme fiskefond i aïolien, pisk det hele i fonden, nu må den ikke koge, smag til med salt, peber og citronsaft.

Server i dybe, varme tallerkner: fisken, grønsagerne og koge kartofler, overhældt med saucen og server med de grillede franskbrødsskiver til. Drys evt. med hakket persille.

Luk menu