(4 – 6 personer)

1½ kg små fisk
1½ dl olivenolie
2½ dl vand
1 stort bundt dild
5 kviste persille
evt. lidt fennikeltop
2 skalotteløg
salt, peber
saft af 1 citron

Rens og skrab fiskene, læg dem ved siden af hinanden i en sauterpande eller anden pande med låg. Hæld olie og vand over og læg dild og persille samt evt. fennikeltop i grove stykker på, drys med de hakkede skalotteløg, salt og peber.
Læg låg på og lad det komme langsomt i kog. Lad fisken simre i ca. 10 min. Tag den af varmen og lad den køle af i marinaden. Hæld saft af en citron over og server retten kold
En ret der egner sig virkelig godt til en varm sommerdag, men den kan også indgå i det danske sildebord.

Luk menu