(6 personer)

6 rødspætter
¼ flaske hvid bordeaux vin
salt, peber
persille
1 løg
500 g champignons
50 g smør
salt, peber, citron
2 æg
¼ hakket løg
hakket persille
citron
50 g revet Emmentaler ost
1/8 l piskefløde

Rødspætterne fileres, krydres, og fileterne rulles sammen. De dampes i hvidvin i et ildfast fad i ovn ved 200 gr. i 20 min. Rødspættebenene koges af med lidt vand, salt, løg og persille.

Campignons gøres i stand, er de små, ligger de hele, er de store kvartes de. De dampes 2 min. i smør, drysses med lidt salt og peber og dryppes med citronsaft.

Rør to æggeblommer med 1 spsk vand, sæt gryden over ganske svag varme og kom under stadig piskning 100 g smør i lidt efter lidt. Må ikke koge. Tilsæt det ¼ hakkede løg, 1 spsk hakket persille, citronsaft og lidt siet fiskesuppe. Til sidst piskes fløden i saucen, der gerne må være ret tyk. Kom de smørstegte champignons i og hæld denne sauce over fiskefileterne. Drys med reven ost og sæt retten i ovnen igen i 5 min. ved 175 gr.

Hertil spises flute

Luk menu