(6 personer)

1 ¼ kg torskefileter
10 g smør
5 stilke persille
1 tsk salt
hvid peber fra kværnen
1 hakket løg
2 ½ dl vand
2 ½ dl sødmælk

Sauce:
35 g smør
2 spsk mel
2 ¼ tsk Colman’s sennep
3 spsk citronsaft
2 ½ dl koldt vand

Et stort ildfast fad, der kan rumme fisken i et lag, smøres med smør. Læg persillekvistene i bunden, læg fisken ovenpå, drys den med salt og hvid peber fra kværnen samt hakket løg. Hæld 2 ½ dl vand ved, og læg låg eller folie over. Sæt fadet i en 200 gr. varm ovn. Når væden begynder at simre i kanten, skal fisken stå 5 min. Vend fisken med en paletkniv, og tilsæt 2 ½ dl kogende sødmælk. Læg atter låg eller folie på og sæt fisken tilbage i ovnen 5 min. Tag fisken op og læg den på et varmt fad, hold den varm over en gryde med meget varmt vand og dæk den til med et stykke smørsmurt folie.

Sauce:
Si kogelagen. Rør sennepspulveret ud med citronsaft og vand. Smelt smørret i en gryde, bag op med melet til en lys afbagning. Tilsæt sennepsblandingen og de siede lage under kraftig omrøring. Lad saucen koge til den tykner i ca. 5 min. Smag til med salt og peber.

Hæld evt. væde fra fisken, er saucen tyk, kan denne væde kommes i saucen. Server fisken overhældt med saucen og spis små pillekartofler til.

Luk menu