(4 – 6 personer)
1 kg auberginer
1 dl olivenolie eller vindruekerneolie
500 kg hakket lam eller okse
40 g smør
250 g tomater
1 løg i tynde både
Sauce:
30 g smør
30 g mel
3½ dl mælk
125 g reven emmentalerost
salt, peber
50 g reven emmentaler
Skær auberginerne i skiver på langs, læg dem i saltvand 30 min. Tag dem op og tør dem af, steg dem i olie på panden og læg dem på festsugende papir.
På en pande smeltes smørret til det er nøddebrunt, løgene steges under omrøring til de begynder at tage farve, så kommes kødet i, skil det med en gaffel, så det bliver stegt over det hele. Når kødet har taget farve, tilsættes de skrællede, ituskårne tomater, drys med salt og peber og lad det stå 10 min. under låg ved svag varme.
Imens laves en ostesauce ved at smelte smørret, tilsæt melet, rør godt rundt uden at det bruner, kom al mælken i på en gang og lad det koge igennem under omrøring. Tilsæt 125 g reven ost, tag gryden fra varmen og smag til med salt, peber og evt. lidt reven muskat.
I bunden af et ovnfast fad lægges nu de stegte auberginer, derover kødblandingen og øverst saucen, der drysses med 50 g reven ost. Fadet sættes midt i en 225 gr. varm ovn 45 min. Serveres med brød til.