4 mellemstore tomater
2 æg
4 sorte og 4 grønne oliven
1 spsk. vineddike
1 strøgen teske salt
8 spsk. olie
Æggene lægges i en gryde med vand så det dækker dem, de bringes i kog og koger 8 min., tages op og skylles i koldt vand. Skallen pilles af, og de deles på den lange led en gang. Hver halvdel skæres i 6 skiver på tværs. Hver tomat skæres i 7 skiver, men de må ikke skæres helt igennem, tomaten skal hænge sammen i bunden. I de 6 mellemrum, der nu er i tomaten, sættes de 6 æggeskiver. De sorte og de grønne oliven skæres i ganske små tern, stenen kastes bort. Vineddike, salg og olie røres sammen og hældes over tomaterne lige inden de skal spises. De udskårne oliven drysses over.