(4 – 6 personer)

2 agurker
4 tomater
3 forårsløg eller alm. Løg
10 sorte oliven
2 hårdkogte æg
¼ dl olivenolie
2 spsk vineddike
salt, peber
3 spsk groft hakket persille

Agurkerne skrælles, skæres i kvarte på langs, og kernerne skæres ud.
Agurkerne skæres i terninger, ca. ¼ x ½ cm, de drysses med salt, trækker ½ time, hvorefter de tørres af. Tomaterne skrælles og skæres ligeledes i små terninger.
Forårsløgene skæres i tynde ringe, almindelige løg hakkes. De drysses med salt, ligger ½ time, skylles og tørres af.
Disse 3 dele blandes og overhældes med en marinade pisket sammen af olivenolie, vineddike, salt og peber. Pynt med sorte oliven og kvarte hårdkogte æg. Drys med hakket persille.
Variation: Ved Sortehavet kommer man ofte marinerede ansjoser eller sild i denne salat.

Luk menu