(4 personer)
500 g kartofler
150 g smør
2 tsk. salt
½ tsk. peber
Denne klassiske franske kartoffelret skal egentlig tilberedes i en speciel form, en flad charlotteform, men en sådan har de færreste. I stedet kan man bruge en lille sautergryde, der kan gå i ovnen.
Vælg aflange, ikke for store kartofler. Skræl dem og snit dem på blenderens skiveaggregat. Læg kartoffelskiverne i vand. Tag dem op og tør dem af. Bland salt og peber, fordel det i kartoflerne. Smør gryden godt med smør, og læg et lag kartofler taglagt som fiskeskæl, idet man begynder langs kanten. De må kun overlappe hinanden halvt. Når bunden er dækket, dryppe kartoflerne med smeltet smør. Sæt en række kartoffelskiver op langs grydens kant, og læg endnu et lag kartofler ovenpå det første på samme måde, fortsæt med kartofler og smeltet smør til alle kartofler er brugt. Læg et stykke bagepapir øverst og læg låg på gryden.
Sæt den i en 225 gr. varm ovn, og lad kartoflerne bage i ca. ½ time. De er færdige, når en nål stukket igennem dem ikke møder nogen form for modstand. Vend kartoflerne ud på et fad og hæld overskydende smør fra. Det kan bruges til stegning eller til sauce.
NB: En variation af denne ret er Kartoffel-Aubergine Anne eller Kartoffel-Gourgette Anna, hvor man skiftevis lægger en skive aubergine og en skive kartoffel eller en skive gourgette og en skive kartoffel.