(4 – 6 personer)
4 aflange auberginer
ca. 2½ dl olivenolie
6 mellemstore løg
8 fed hvidløg
saft af 1 citron
evt. 1 spsk groft hakket persille
1½ dl vand eller bouillon
4 store tomater
Skræl auberginerne i striber på ca. 2 cm. Læg et dybt snit på langs af auberginen, drys salt ind i auberginen og lad den ligge en halv time. Skyl den og tør den af. Steg auberginen på alle sider i olivenolie. Når de er møre og brune, lægges de over i et ovnfast fad, hvor de lukkes op i snittet.
Løgene skæres i tynde skiver, de steges i olie sammen med hele, pillede hvidløgsfed. Når det har taget farve, tilsættes den hakkede persille. Dette fyldes i auberginerne, de dryppes med citronsaft. Bouillon eller vand hældes ved auberginerne i fadet. Tomaterne skrælles med en skarp kniv og skæres i skiver, der anbringes i auberginerne. Resten af olivenolien og det, der evt. er tilbage på panden efter at man har stegt auberginerne, hældes over.
Sæt retten i en 180 gr. Varm ovn i ca. 1 time. Tag dem ud og lad dem køle af.