(4 – 6 personer)

5 grønne peberfrugter
½ dl olivenolie
2 dl yoghurt
1 fed hvidløg
1 tsk salt
1 spsk hakket persille

Peberfrugterne vaskes, kernerne fjernes, og peberfrugterne skæres i tynde ringe. Olien varmes op på panden, peberringene steges møre og lysebrune i olien.
De tages derpå af panden med en hulske, så olien løber af, og lægges på et fad. Yoghurten røres med den olie, der er tilbage i panden, knust hvidløg og salt. Det hældes over peberfrugterne. De drysses med hakket persille og sættes i køleskabet til de skal spises.
Denne ret kan laves dagen før, den skal spises.

Luk menu