3 kg nye, små kartofler
300 g klaret smør
salt
3 bundter persille
Kartoflerne skrabes og lægges i vand. Smørret klares, dvs. opvarmes ganske langsomt, til det er færdig med at skumme, og det ligner en klar gul olie med et hvidt bundfald. Det klare, gule smør hældes forsigtigt over i en stor stegegryde, bundfaldet kastes bort.
Kartoflerne tages op af vandet med en hulske, lægger over i det varme, men ikke brunede smør. Låg lægges på, og kartoflerne steges ved svag varme i 20 min. Man må af og til ryste gryden, så ingen kertofler brænder på.
Ved serveringen tages kartoflerne op med en hulske, så smørret ikke kommer med, og de drysses med hakket persille og salt.