(6 personer)
900 g lammekød uden ben
150 g løg
300 tomater
50 g smør + 2 spsk olie
2½ dl vand
3 store runde auberginer
1½ dl olivenolie
1 tomat
2 grønne peberfrugter
salt, peber
Kødet skæres i terninger på ca. 2 cm. Løget skæres i tynde skiver, der saltes og trækker ½ time, herefter de knuges fri for væde. Tomaterne skrælles eller flås og trykkes fri for kerner, hvorefter de hakkes med kniv.
Auberginerne skrælles i striber på langs, så kun halvdelen af skallen er tilbage. De flækkes på langs, og kernerne graves ud med en ske. Salt auberginerne og lad dem trække ½ time, skyl og tør dem.
Tomaten skrælles og skæres i både, peberfrugterne renses og skæres i ringe.
I en stegegryde eller pande brunes kødet i en blanding af smør og olie, når det har opsuget al væde, tilsættes løgene. Lad dem også brune lidt, tilsæt tomaten, salt, peber og vand. Læg låg på og lad det småsnurre 15 min.
Steg auberginerne på en pande i olivenolie. Når de har taget farve på begge sider, lægges de i et ovnfast fad. Det stegte kød med løg og tomat kommes i auberginerne. Ovenpå placeres tomatbåde og strimler af grøn peber.
Retten sættes midt i en 225 gr. varm ovn i ca. 20 min.
NB – I Tyrkiet bruger man ofte lange chilipeber i stedet for grønne peberfrugter.