(4 – 6 personer)

3 dl bulgur
1 hakket løg
3 kartofler i terninger
1 aubergine i terninger
¾ dl vindruekerneolie
300 g lam eller kalv uden ben
½ l vand fra kogning af kødet
salt, peber

Bulguren overhældes med varmt vand, så det dækker. Lad den trække 15 min.
Løg og auberginer drysses med salt, når de er skåret ud, de står 15 min., hvorefter de tørres af.
Kødet skæres i 1 cm store terninger, der koges i letsaltet vand, men kun så meget at det lige dækker kødet. Lad det koge 15 min.
Varm olien op og steg grønsagerne lysebrune i den, læg det kogte kød over og derpå den udblødte bulgur. Hæld til sidst ½ l vand fra kogning af kødet over, drys med lidt salt og peber og læg klæde og låg på gryden, rør ikke i den. Lad retten stå på svag varme til der kommer huller i bulguren, det tager ca. 10 min. Hæld grydens indhold ud på et varmt serveringsfad og server.

Luk menu