4 svinekoteletter (fra en fritgående gris)
mel, salt, peber
30 g smør
1 ½ dl tør hvidvin
estragon
1 spsk lys Dijonsennep
1 dl piskefløde
10 g smør
Pilafris:
4 dl lange ris (de bedste er Basmati)
30 g smør
6 dl bouillon (evt. vand + terning)
Vend koteletterne i mel blandet med salt og peber, steg dem i smør på en pande, 4 min. på hver side. Læg dem i ovnfast fad. Kog panden af med hvidvin, tilsæt friskhakket estragon og sennep, kom piskefløden i under stadig omrøring, smag saucen til , er den for tynd, kan den jævnes med lidt maizena udrørt i kold hvidvin. Pisk 10 g smør i saucen, hæld den over koteletterne og hold dem varme evt. dækket med folie i en 150 gr. varm ovn.
Pilafris: Overhæld risene med kogende, letsaltet vand, lad dem trække 15 min. Hæld dem på sigte og spul dem under den kolde hane. Lad dem løbe godt af (dette kan gøres om morgenen, så er de godt tørre til aften. Brun smørret et i en tykbundet gryde, vend risene heri, hæld kogende bouillon på, læg papir eller rent klæde mellem gryde og låg, lad dem koge svagt i 15 min. Sluk og lad dem stå på den varme plade 15 min.