50 g stegeflæsk i terninger
2 spsk. olivenolie
2 store løg i tynde skiver
1 kg kartofler
salt, peber

Varm olien op i en pande med låg. Steg flæsketerningerne i olien uden at de bliver mørke. Tilsæt de tyndt skårne løg, vend dem rundt nogle gange. Tilsæt tynde skiver af skrællede kartofler, og vend det hele godt rundt. Drys med salt og peber, skru ned for varmen, og læg låg på panden. Ryst den af og til grundigt, så retten ikke brænder fast. Lad kartoflerne stege i ca. 15 min. Vend dem med en paletkniv, og lad dem stege endnu et par min. Nu er løgene helt ”smeltede” og giver en pragtfuld smag til kartoflerne.

Disse kartofler smager fantastisk til en god, robust grøn salat i vinaigrette, ligesom de kan serveres til alle stegte kødretter.

Luk menu