500 g hakket oksekød
2 tsk. salt
250 g champignons på dåse
2 æg
2 spsk. smør
2 spsk. olie
Champignons tages ud af dåsen og hældes i en sigte, så vandet kan løbe af dem. De lægges på et skærebræt og hakkes fint. De hakkede champignons kommes op i en skål, to æg slås ud i skålen, og det hakkede kød røres i. 2 teskeer salt kommes i, og det hele blandes godt med en gaffel.
Form kødblandingen til 8 lige store kugler, tryk dem lidt flade og hak dem på begge sider ganske let med en kniv. Varm smør og olie på en pande, når det begynder at syde, lægges bøfferne på panden. De steger 3 min. på hver side. De lægges på et fad, der er lunet lidt og serveres.