(4 personer)

500 g magert, hakket oksekød
½ tsk. merianblade
½ tsk. basilikumblade
½ tsk. estragonblade
½ tsk. citronmelisseblade
3 spsk. creme fraiche
3 spsk. smeltet smør
salt, peber
50 g mel
50 g smør
½ dl vindruekerneolie eller anden spiseolie
200 g reven peberrod
150 g smør
delikatesse paprika

Kødet kan købes hakket, eller det kan hakkes på kødmaskine eller blender ved af- og tilkoblingsmetoden. Pas på det ikke bliver for fint hakket. Krydderurterne hakkes på blenderen. Tilsæt evt. lidt af creme fraichen, hvis bladene fylder for lidt til at kunne blendes alene. Bland dem i kødet tillige med resten af creme fraiche, del smeltede smør og salt og peber efter smag. Dyp hænderne i mel og form bøfferne af kødet, vend dem i mel og lad dem stå 15 min., inden de steges på panden i en blanding af smør og olie. Husk at komme smørret på panden først. Starter man med olien, risikerer man at varme den så meget op, at smørret branker, når det tilsættes. Bøfferne steges ca. 4 min. på hver side. De lægges på et varmt fad og overhældes med stegeskyen. Peberroden blendes eller rives på råkostjern. Den drysses på bøfferne. Smørret trilles i kugler, der vendes i paprika. De lægges på bøfferne. Server retten med pommes frites og brøndkarse.

Luk menu