(4 personer)

1 kg kalvelever i skiver
salt, peber
150 g spæk i terninger
2 store løg i skiver
3 gulerødder i små terninger
2 dl tør hvidvin
2 dl bouillon (dåse eller terning)
1 bouquet garni (persille, timian, laurbærblad)
1 ½ dl creme fraiche 38%
500 g æbler

Steg spækterningerne sprøde i en tykbundet gryde. Leveren krydres med salt og peber og brunes i det afsmeltede fedt. Tag lever og spæktern op, og læg dem i et ildfast fad. Brun løg og gulerødder i fedtet, tag dem op med en hulske og læg dem over leveren, hæld resten af fedtet ud og kog gryden af med hvidvin og bouillon, hæld det over i fadet. Læg bouquet garni ved. Læg folie over og sæt fadet midt i en 200 gr. varm ovn i 20 min. Hæld væden fra fadet, skum den fri for fedt og lad den koge 5 min. sammen med de skrællede i terninger udskårne æbler. Hæld dette i blenderen sammen med creme fraiche, gulerødderne og løgene. Blend til en jævn sauce. Hæld denne over leveren ved serveringen.

Retten serveres med løse ris.

NB. Man kan lade være med at blende æblerne. I så fald tager man dem op, når de har kogt i 5 min., inden man blænder resten.

Luk menu