(6 personer)
750 g kød fra bovblad eller skank af kalv
2 spsk. smør
2 spsk. mel
1 bouquet garni
1 fed hvidløg, hakket
12 små pillede skalotteløg
2 stilke bladselleri i skiver
2 stilke persille
2 dl tør hvidvin + 2 dl vand
500 g forkogte, pillede kastanjer
salt, peber
Skær kødet i terninger på ca. 2 cm, kom det i en plastpose med en blanding af mel, salt og peber. Ryst kødet grundigt. Tag kødet ud af posen og brun det i smør i en stegegryde. Hæld vin og vand ved, så det næsten dækker. Tilsæt bouquet garni, hvidløg, persille og bladselleri. Læg låg på, lad retten småkoge i 30 min, tilsæt løgene og de pillede kastanjer, kog videre i 45 min.
Server med kogte ris.