(6 personer)
2 kaniner, udskåret i portionsstykker
12 fed hvidløg
4 spsk. Dijonsennep
1 gren basilikum
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt, peber fra kværnen
2 spsk. olivenolie + 2 spsk. smør
2 hakkede skalotteløg
1 hakket løg
1 spsk. hakket kørvel
1 spsk. hakket basilikum
1 spsk. hakket estragon
1 spsk. hakket persille
1 spsk. hakket rosmarin
1 knust laurbærblad
4 dl vand, bouillon eller hvidvin
Gnid kaninstykkerne med et overskåret fed hvidløg, stryg sennep ud over stykkerne.
Kom 10 fed hvidløg i morteren sammen med 1 stilk basilikum og 2 spsk. olivenolie og mos det sammen med salt og peber.
Varm 2 spsk. olivenolie og 2 spsk. smør op i en stegegryde, kog skalotteløg og løg klare heri, tilsæt de hakkede krydderurter, lad det koge 3 min. Svits kaninstykkerne i dette fedtstof. Læg låg på, og lad det stege ved svag varme i 30 min., vend dem af og til under stegningen. Pas på varmen, krydderurterne må ikke branke, tilsæt evt. en anelse vand for at undgå det. Tilsæt indholdet af morteren og steg videre ved svag varme i 15 min.
Læg kaninstykkerne på et serveringsfad, kog gryden af med vand eller bouillon, hæld denne sauce over kaninstykkerne
Server med brød, ris eller pasta.