(4 – 6 personer)
1 kylling på ca. 1,2 kg
20 valnøddekerner
200 g franskbrød uden skorpe
2½ dl mælk
ca. 1 l bouillon fra kyllingen
1 tsk rød peber eller ½ tsk cayenne og ½ tsk paprika
2 spsk olivenolie
Kyllingen koges i letsaltet vand til den er mør, ca. 1 time.
Tag den op og lad den løbe af. Når den er afkølet, fjernes skindet, og kødet tages fra benene og skæres i mindre stykker.
Brødet udblødes i mælken, der trykkes i hånden og kommes i blender sammen med nøddekernerne. Tilføj salt og bouillon, blend eller pisk.
Har man ingen blender, køres nøddekernerne igennem persillehakker eller mandelkværn og moses med brødet og røres op med suppen. Det er ikke sikkert, at al suppen skal bruges, konsistensen skal være som en tyk sauce.
Læg kyllingestykkerne på et fad, hæld saucen over, dryp med olivenolie og drys med rød peber eller en blandet af cayennepeber og paprika.
Retten spises kold og kan stå i køleskabet 1 døgn, inden den serveres.