(4-6 personer)
2 kyllinger á 1,2 kg
salt, peber
2 spsk mel
1 kg julesalat
½ l piskefløde
¼ citron
Rens kyllingerne, skær hals og vingespidser af. Skær kyllingerne op i ryggen og fjern rygbenet. Drys kyllingerne med en blanding af salt, peber og mel. Brun dem i smør i en stegegryde. Flæk salaten og skær stokkene ud. Skyl salaten under rindende vand og skær den i brede strimler på langs. Lad den dryppe af på et klæde. Salaten fordeles rundt om kyllingerne og svitses i 15 min. under låg. Tilsæt fløden og lad retten småsimre i ca. 30 min. Smag saucen til med citronsaft, salt og peber. Server retten med lun flûte.