(4 – 6 personer)
250 g kikærter
250 lammekød i terninger
2 spsk koncentreret tomat
2 spsk olie
2 finthakkede løg
1 spsk salt
½ l vand
½ tsk rød, stærk peber
Sæt kikærterne i blød i koldt, letsaltet vand i 12 timer. Hæld dem på en sigte og skyl dem igennem under den kolde hane. Sæt dem over at koge i letsaltet vand, lad dem koge i 15 min, hæld dem på en sigte.
Drys de hakkede løg med lidt salt, lad dem trække 10 min. og knug dem fri for væde.
Brun lammekødsterningerne i varm olie i en gryde. Når de har taget farve, tilsættes løgene, lad dem blive let brune under omrøring. Tilsæt den koncentrerede tomatpuré, rør rundt. Tilsæt vand, rød peber og de forkogte kikærter. Skru ned for varmen og lad retten stå ved svag varme med låg på i 1½ time. Pas på det ikke koger tørt, sker det, må man tilsætte lidt mere vand.