(4 – 6 personer)
600 g lammekød i terninger
50 g smør
2 dl vand
1 hakket løg
6 forårsløg eller 2 små porrer
1 spsk koncentreret tomat
1 stort salathoved evt. iceberg
1 bundt dild
salt, peber
1 tsk sukker
Lammekødet brunes i 25 g af smørret, når det er brunet, tilsættes 2 dl vand, varmen skrues ned og det småsnurrer under låg i 30 min.
Imens hakkes løget, drysses med lidt salt og trækker 10 min., det knuges fri for væde.
Forårsløg eller porer skæres i ganske tynde ringe, salathovedet skæres i grove strimler.
Løg og forårsløg eller porrer svitses i de sidste 25 g smør, tomatpuré tilsættes tillige med salathovedet. Når kødet har simret i 30 min., kommes salat-løgblandingen ned til kødet sammen med 1 bundt hakket dild, salt, peber og sukker. Lad det simre sammen i 10 min. og server retten rygende varm med brød eller pilav ris til.