(6 personer)

1 lammekølle (ca. 2 kg)
3 fed hvidløg
50 g smør
1 tsk. nykværnet peber
1 iceberg salathoved
2 kviste timian
2 stængler bladselleri
salt, peber
50 g smør
2-4 dl hønse- eller kalvebouillon (evt. dåse)
150 g frisk flødeost

Skær så meget fedt af lammestegen som muligt. Pil hvidløgene, skær dem i splinter og stik dem ind langs benet på køllen. Smør køllen med smør og drys den med peber. Læg den i et ildfast fad, der passer i størrelsen og sæt det midt i en 225 gr. varm ovn. Lad den stege i 20 min. Tag køllen ud, dæk den med folie og lad den hvile i 20 min. Snit salaten i strimler, læg dem i bunden af den ildfaste fad. Læg timiankviste over, skær bladselleri i mindre stykker og drys dem over, drys med salt og peber og fordel 50 g smør over salaten. Læg køllen ovenpå salaten, men vend den om, så den bliver stegt fra den modsatte side.

Sæt fadet i den 225 gr. varme ovn. Dryp med lidt af suppen. Lad den stege i 20 min. Tag fadet ud. Læg kødet på et bræt, dæk det med folie. Fjern timiankvistene. Hæld indholdet af fadet i blenderen sammen med flødeosten. Blend til massen er helt ensartet, juster konsistensen med bouillon og smag denne sauce til med salt og peber. Konsistensen må gerne være ret tyk. En halv time inden spisetid lægges køllen atter i fadet, den dryppes med lidt smør og steger atter 20 min. ved 225 gr. Tag den ud, drys den med salt, læg folie over, og lad den trække 10 min. inden den skæres for.

Serveres med bagte kartofler med kryddersmør (se opskrift) og saucen, der er varmet igennem.

Luk menu