(4 personer)
500 g kalvelever
30 g mel
1 tsk. salt
½ tsk. peber
50 g smør
2 spsk. vindruekerneolie eller anden spiseolie
250 g champignon
1 spsk. persilleblade
1 tsk. estragonblade (eller ¼ tsk. tørret estragon)
1 tsk. merianblade eller (eller ¼ tsk. tørret merian)
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
saft af 1 citron
Skær leveren i ½ cm tynde skiver, vend dem i mel blandet med salt og peber og steg den i en blanding af smør og olie på panden 2 min. på hver side. Kom smørret på panden først, derefter olien. Gør man det i omvendt rækkefølge, risikerer man, at olien er så varm, at smørret branker, når det kommes i. Hak champignons med kniv. Blend krydderurterne med løg og hvidløg, bland dette med champignonerne. Steg det på panden efter leveren, og hæld det over denne. Dryp med citronsaft og sæt fadet midt i en 200 gr. varm ovn i 10 – 15 min.
Server små kogte kartofler til samt julesalat i olie-eddike dressing tilsat til flødeskum.