(4 personer)

300 g fjerkrælever
25 g smør eller afsmeltet hønsefedt
saften af 1/2 citron
1/2 dl armagnac
1 dl piskefløde
50 g flødeost
salt, peber
1/2 tsk. salvie

Rens leveren omhyggeligt for sener, hinder og årer. Steg den i nøddebrunt smør på panden, 2 min. på hver side. Dryp med citronsaft. Overhæld med armagnac og antænd. Blend dette sammen med piskefløde, flødeost og krydderier. Blend til moussen er ensartet og finmalet. Smag den til, kom den i en skål, dæk den til og sæt den i køleskabet et par timer, inden den serveres. Spises med flute til.

Luk menu