(4-6 personer)
1 kg kød fra oksebov, i terninger på ca. 3 x 3 cm
1 flaske god rødvin fra området f.eks. Costiére de Nîmes
2 laurbærblade
2 stilke timian
den gule skal af 1 appelsin
1 tsk. hele peberkorn
200 g stegeflæsk i små terninger
50 g smør
3 spsk. olivenolie
6 middelstore løg stukket med nogle nelliker
4-5 fed hvidløg
2 gulerødder i skiver
2 stilke bladselleri i skiver
Tilbehør:
500 g frisk pasta
50 g reven parmesan
100 g reven gruyére
Dagen før: Skær kødet i terninger, læg det i en marinade af rødvin, laurbærblade, timian og appelsinskal samt hele peberkorn. Stil det køligt i 24 timer, rør af og til i kødet.
Samme dag: tag kødet op og læg det i sigte til afdrypning. Gem marinaden. Steg flæsket i en blanding af olie og smør i en stegegryde, tilsæt krydderierne fra marinaden, løgene, hvidløg, gulerødder og bladselleri. Vend til sidst kødet i, lad det tage lidt farve. Tilsæt marinaden, den skal lige stå over kødet. Læg låg på. Kog ved stærk var i 25 min., dæmp varmen og lad retten simre, til kødet er helt mørt. Alt efter kvaliteten vil det tage fra 1 til 3 timer.
Lige før spisetid: Kog pastaen, sigt vandet fra, og hæld den derefter over i en varm skål, hæld et par skefulde af saucen fra ragouten over pastaen, og drys den med osten. Server straks.