(4 – 6 personer)

500 g lammekød uden ben
2 spsk olivenolie
1 hakket løg
2 tomater
salt
1 laurbærblad

Puré:
2 auberginer
20 g smør
2 spsk mel
ca. 2½ dl mælk
2 spsk reven gruyéreost

Til indpakning:
4 auberginer
½ dl olivenolie
salt, peber
4 spsk reven gruyére

Skær lammekødet i 1 cm store terninger, brun det i olie i en gryde. Når væden er opsuget, kommes det finthakkede løg i. Lad det tage farve under omrøring. Skræl eller flå tomaterne, hak dem med kniv og kom dem ned til kødet, drys med salt og læg et laurbærblad ved. Læg låg på og lad det stege ved svag varme uden at komme vand ved i 15 min. Tag det af varmen og lad det køle af.
Skær haserne af alle auberginerne. Læg 2 af dem i ovnen ved 225 gr., vend dem af og til indtil de er helt sorte overalt på skindet. Tag dem ud, lad dem køle lidt af, flå skindet af og mos kødet med en gaffel. Smelt smørret i en gryde, kom melet i og tilsæt mælk under omrøring til saucen får en relativ tyk konsistens. Rør de purerede auberginer i tillige med osten og smag til med salt og peber.
De to auberginer skæres i tynde skiver på langs, der steges i varm olie på begge sider til de er lysebrune. Læg dem på fedtsugende papir og lad dem blive kolde.
2 aubergineskiver lægges over kors i en lille skål, stegt kød lægges i, og aubergineskiverne foldes ind over kødet. Pakkerne vendes om og lægges i det ovnfast fad. Oven på hver pakke lægges auberginepuré og derpå drysses reven ost.
Fadet sættes midt i en 225 gr. varm ovn i ca. 20 min. til osten har taget farve.

Luk menu