(4 personer)

200 g linser
1 l vand eller bouillon
2 tsk. salt
20 g smør
1 gulerod
1 mellemstort løg
1 bundt persille
1 kvist timian
¼ laurbærblad
20 g koldt smør

Sæt linserne i blød i lunkent vand i 2 timer. Skær gulerod og løg i stykker, kom det i blenderen sammen med de afpillede timianblade og persille samt laurbærblad. Blend til alt er finthakket.

Varm en tykbundet gryde op og gyldn de blendede urter i smør i denne gryde. Tag linserne op af iblødsætningsvandet, kom dem i gryden sammen med vandet eller bouillonen. Bring suppen meget langsomt i kog, sker det for hurtigt, bliver linserne hårde, og suppen grynet. Skum suppen, tilsæt salt. Kog dem ved svag varme under låg i ¾ time. Hæld suppen gennem en sigte. Blend sigtens indhold til en ensartet masse, rør den i suppen. Giv suppen et opkog, tag den af varmen og tilsæt en klump koldt smør.

Luk menu