(4 personer)

100 g Emmenthaler ost
4 store løg
½ dl vindruekerneolie eller anden spiseolie
1 kvist timian
1 dåse oksebouillon
1 l vand
salt, peber
2 æggeblommer
4 franskbrødscroutons
20 g smør

Skær osten i tern og blend den ad 2 gange, hæld den op i en skål. Skær løgene i kvarte, svits dem i olie til de har taget farve, tilsæt lidt vand. Når løgene er møre, afkøles de lidt, hvorefter de blendes til en ensartet masse. Hæld denne masse tilbage i gryden, skyl blenderglasset med vand og hæld det i gryden tillige med resten af vandet og bouillonen, timian, salt og peber. Kog suppen under låg i 10 min. Blend æggeblommerne i øjeblik med osten, hæld lidt af den varme suppe i blandingen, blend. Tag suppen af varmen, og pisk æggeblandingen i. Suppen serveres straks med smørstegne franskbrødscroutons i.

Luk menu