(4 – 6 personer)
1 kg meget modne tomater
1 l vand
2 bouillonterninger
30 g smør
30 g mel
salt, peber
3 æggeblommer
2 ½ dl sødmælk
Skær tomaterne over og riv dem på råkostjernet med skærefladen imod jernet.
Smelt smørret, tilsæt melet, lad det bage af. Tilsæt vandet, lad det koge igennem under piskning, tilsæt bouillonterninger og tomaterne. Lad det koge i 10 min. Smag til med salt og peber.
Pisk æggeblommerne med mælken, pisk blandingen i suppen, tag den af varmen, nu må den ikke koge mere.
NB – man kan bruge dåsetomater, gør man det, må de passeres igennem en sigte ned i suppen. Til denne portion skal man bruge 2 dåser á 400 g.